NUSKIN

Varme og sol kombineret med makeup, er ikke altid den bedste cocktail. Jo højere sommergraderne stiger, jo mere smelter makeuppen væk og jo sværere bliver det at få det hele til at holde. Over mine 2 ugers ferie har jeg afprøvet den lækreste farvet dagcreme, der både holder som en drøm og udjævner hudtonen super fint. ‘Less is more’ når det gælder makeup og varme, og det er lige præcis hvad den her giver dig. 

En farvet dagcreme aka ‘tinted moisturizer’ er solbeskyttelse, der indeholder et hint af dække – dvs. en hybrid af vores dagcreme, foundation og solcreme. Det er den perfekte løsning i varmen, men også til den travle kvinde, der gerne vil spare lidt tid på makeup og hudpleje om morgnen. 

Nu Skin tinted moisturizer er en multifunktionel farvet solcreme, der indeholder ingredienser der reducerer synligheden af urenheder – og så er den spækket med SPF 15. Produktet tilføjer huden let dække, og kan sammenlignes med en CC cream. Produktet indeholder også anti-ageing ingredienser der hjælper til at minimere synligheden af fine linjer og rynker. Lyder den ikke lækker? En masse hudpleje, kombineret med et foundation finish. 

Det eneste jeg kan sætte en finger på vedr. produktet, er deres udvalg af farver. Der findes kun 4 forskellige farver – alle til lys/medium hud. Jeg mangler farver til mine mørke piger og til dem med oliven undertoner (jeg har farven ‘honey’).

Rigtig lækkert produkt, jeg klart vil anbefale!

// NU SKIN Advanced Tinted Moisturizer SPF 15 //