Mange af jer kender sikker til at urenheder bliver et betydeligt større problem, i takt med at forbruget af solcreme stiger. Det kan være på solferie, men også skiferie, som mange er på nu. Når man har det varmt sveder man naturligt mere, og det betyder at hudens porer åbner sig. Når porerne åbner sig, tager de nemmere imod skidt og snavs, og sammen med fed solcreme stopper dette porerne, og giver uren hud. 

Mit bedste tip er at rense huden godt hver morgen og aften, med en Foreo Luna 2, Clarisonic Mia 2 eller en konjac svamp. Jeg bruger en af overstående sammen med min cleanser fra L’occitane, hvor jeg cirkulerer produktet rundt, så jeg både får renset men også eksfolieret huden mildt. Derudover er det en rigtig god ide, at have en eller flere masker med i rejsetasken. En udrensende maske kan gøre underværker for en tilstoppet hud, og være med til bekæmpe allerede eksisterende urenheder. Jeg er kæmpe fan af Himalayan Charcoal udrensende maske fra The Body Shop, og en af de smukke masker fra Mizon. Ovenstående er en firming maske med frisk granatæble, der opstrammer og fugter. 

Læs om Foreo og Clarisonic HER. Konjac svampen har jeg ikke skrevet om før, selvom det er et super lækkert produkt. Den er lavet af et rent naturmateriale fra asiatiske kartoffelplanter, og findes i mange forskellige varianter, til forskellige hudtyper. Køb den HER.  

Håber at i alle nyder ferien og Valentines Day!
Knus fra Spanien.