Jeg har fødselsdag på lørdag, og har i den anledning lavet en ønskeliste, underligt nok spækket med farver og accessories.
Måske undrer i jer over, at der ikke rigtigt er nogle skønhedsprodukter på min ønskeseddel, men det er jo fordi at jeg allerede har så meget lækkert derhjemme, og mangler lidt nyt på tøj fronten. 
Smykker er min absolut favorit gave. Jeg elsker den sentimentale værdi et smykke kan have, og så er det noget man altid kan have på. 


Oprindeligt har jeg været på udkig, efter et par Givenchy Fur Slides, som er et par som de overstående, bare med en bred stripe mink henover foden. Jeg har ikke kunne finde min ønskede farve + størrelse, og falde så over disse cremefarvede slippers fra Zara. En lækker lav pris, og en rigtig flok statement sandal. 
Zara Pels Slipper // 329 kr.


Proenza Schouler laver nogle af mine favorit tasker, med deres tidsløse designs. Overstående har stået på min ønskeliste længe, først med, og så uden frynser. Tasken er en dyb rød farve, med en strop til at have over skulderen. Et ret stort ønske, jeg nok skal drømme længe om 😉 
Proenza Schouler Tiny PS1 Red // ca. 9.600 kr.


Undertøj er altid en sikker vinder, og lige siden min veninde Emilie skrev om mærket Les Réves på hendes blog, har jeg været forelsket i de romantiske blonder, med et pop af farve. Specielt denne grønne sag i stilen Lola, står højt på min ønskeliste.
Les Reves ‘Lola’ // 499 kr. 


Jeg har lagt min kærlighed på disse smukke plisserede hoops, fra Jane Kønig. Normalt er jeg overhovedet ikke til hoop øreringe på mig selv, men disse er så tilpas yndige, at jeg tror de er lige mig. De findes også i en bordeaux rød farve med guld kanter, der er mindst lige så fine. Hmmm, begge meget smukke!
Jane Kønig Plissé Øreringe // 1000 kr. for forgyldt, 1250 kr. for bordeux. 


En farverig taske, kan pifte ethvert kedeligt look op. Denne sag fra MANGO, har tydeligvis hentet inspiration fra de smukke Gucci Dionysus (broderede) tasker, men på en fin måde, der stadigvæk lader tasken have sit eget look. Meget farverig og sjov, der kunne være smuk til både et sort og hvidt outfit. Måske et mere realistisk taske-ønske for mig, haha.
MANGO Chain Patched Bag // 399 kr.

  
De eneste beauty-ønsker der har nået min lille ønskeliste i år, er 2x foundations. Den ene er fra EX1, en foundation der oprindeligt er lavet til at matche mørkere hud, med oliven undertoner. Den bliver brugt at makeup artister verdenen over, og skulle ligne et ekstra lag ‘perfekt’ hud. Den her en let dække, der kan bygges op.
EX1 Invisiwear Foundation // 113 kr.

Den anden foundation er fra det eksklusive makeup -og hudpleje mærke, By Terry. By Terry kom til Danmark tilbage i november, og jeg har siden da, savlet over deres lækre sortiment. Light Expert Click Brush Foundation, er til hele ansigtet, baseret på ideen bag YSL Touche Éclat, som faktisk er skabt af kvinden bag By Terry. En let dække foundation, der kan bygges op, og bringer liv og lys til din hud. Lyder den ikke lækker?
By Terry Light Expert Foundation // 380 kr. (
Sephora)



Disse fede lyderøde ‘pyjamas’ bukser fra Asos, er et sjovt pop af farve, til en grå dag som i dag. Perfekte parret sammen med et par sandal stiletter som på billedet, og en basic sort top. Super cool, og lidt sjove.
Asos Stripe Floral Printed Pyjama Trouser // 135 kr. (nedsat)


Smykker kan man aldrig få nok af, og denne ring kunne være så fin på min pegefinger. Super feminin, og så passer den rigtig godt til resten af mine smykker. Jeg fandt egentligt billedet på nettet, efter at have set en kendis med ringen. Jeg har efterfølgende fundet designeren, Shay Jewelry, som laver smukke diamantbesatte smykker til mange af de største kendisser.
Shay Jewelry Cross Ring // xxx


Zara laver så mange fint tilbehør, og tidligere i dag falde jeg over de her smukke støvler, broderede med alverdens farver. Lidt vovede, men på den fede og feminine måde. De kunne være så fede, til at pifte et kedeligt outfit op, en aften ude med veninderne.
ZARA Broderet Støvlet // 799 kr.