Sund Til Sommer // Suit Your Bust

I dag kickstarter vi min nye serie her på bloggen “Sund til sommer”, med en lille bikini guide. Nu tænker du måske: “Jamen hvad har det med sundhed at gøre?”. Serien er udtænkt til handle om sundhed, men også krop og velvære, og selvfølgelig beauty. Det at føle sig godt tilpads i sin bikini her til sommer, hopper fint indunder den kategori, at have det godt med sig selv og sin krop.
Denne bikini guide er 1/3, da det jo ikke kun er bryster, men også resten af kroppen vi kigger på, når vi køber en bikini. 

Guiden i dag er opdelt efter bryststørrelser, da det kan være en kamp af finde den rigtige bikini, til ens størrelse bryst. Jeg ved selvfølgelig godt at der findes mange flere størrelse bryster end 3, men håber alligevel at dette kan bruges, som et udgangspunkt.  


Mindre bryster
Mindre Bryster er noget rigtig mange unge kvinder har. Selvom der nødvendigvis ikke er meget at gøre godt med, handler det om at fremhæve det man har, og embrace it. En bikini med push-up i ville som udgangspunkt være en god ide, hvis du ønsker lidt ekstra kavalergang, eller at forstørre udseendet af din barm. Hvis du ikke er til push up, er en Balconnete bikini ideel, da den indrammer brystet, giver en masse form og løfter. Ligemeget hvor nærmest fladbrystet du er, giver den lidt ekstra udadtil, uden en masse fyld. 
Triangl Confetti Garden – Midnight Deligt
Billligere alternativ (anderledes udseende)


Medium Bryster
Piger med medium bryster er så heldige, at de nærmest kan bære hvilken som helst bikinitop, uden at skulle tænke mere over det. Derfor handler det i denne kategori mere om hvad man foretrækker, og om man vil fremhæve, forstørre eller dække lidt til. Jeg har valgt en bikini der gør lidt at det hele. Den giver et rigtig flot løft til brystet, samtidigt med at den har mere aflukket midte, end en klassisk Triangl bikini. Derudover er der skrald på sommerfarverne, der kommer til at fremhæve en brun kulør, på bedste vis.
Triangl Estella – Blush
Billigere alternativ (anderledes)


Store Bryster
Piger med store bryster, kan have svært ved at finde bikinier. I nogle tilfælde fordi de har brug for en stor top og en lille bund, men især fordi der er brug for noget ekstra hold og støtte. Poppy bikinien fra Traingl støtter større bryster rigtig godt, giver et pænt løft, og holder tøserne på plads. Modellen er faktisk den samme som set øverst. Det er en perfekt strand-bikini, da den fungerer som en klassisk stropløs til tanning, og holder det hele på plads med stropperne, når du vil en tur i vandet. Igen, en masse knald på farven, der spiller super godt med en tan.
Triangl Poppy – Peach Soda
Billigere alternativ (anderledes udseende)

Sund til Sommer

De næste måneder op til sommeren, vil jeg køre en ny serie her på bloggen, der omhandler sundhed, træning og generelt krop og velvære. Det er noget jeg synes er super spændende, og ved også at det er noget, I elsker at følge med på. Sommeren begynder jo at nærme sig, og for mange byder det på bikinier, bare ben og lette sommerkjoler. Det kan godt være ret stressende, især hvis man ikke lige føler at kroppen er, hvor den skal være. 

Personligt vil jeg også rigtig gerne ‘tilbage’ på den slanke linie, både i forhold til kost og træning. Jeg har med denne serie tænkt at skrive om alt fra træning, træningstøj og tips og tricks, til diverse tilskud, der kan skyde din sunde livsstil i gang. Måske også lidt om hvad jeg indtager på en dag, og så selvfølgelig hvilke af de helse produkter jeg har købt og modtaget, der faktisk virker for mig.

Som nogle af jer ved, har jeg jo f.eks. et ret spændende samarbejde med det svenske fitness brand Casall. De laver ikke kun størstedelen, -men også mit best brugte fitness tøj. Det er bla. noget I kommer til at se meget til, igennem den her serie. Jeg glæder mig til at skyde det hele i gang, med et indlæg en af de kommende dage!

Har I noget specielt inde for emnet “sundhed”, I gerne vil høre mere om? 

Påskeferie Update + Essentials

Jeg håber i alle nyder påsken, lige så meget som mig. Jeg har været så heldig at bruge 2 dage i København denne påske, hvor solen stod højt på himlen.  Jeg filmede faktisk en lille vlog i Kbh, men er endnu ikke sikker på om den bliver postet. Synes ikke kvaliteten er helt i top, derudover er den måske lidt kedelig? Hmm, det må jeg lige få gjort op med mig selv.
Udover min lille weekendtur med min veninde Kathrine, er påsken blevet brugt herhjemme. Afslapning har stået højt på listen, og derudover en masse venindehygge, god mad og lidt lektier. Bloggen har stået en smule på stand-by, da jeg simpelhen bare har nydt at have ferie.

God påske!


Udover min lille update, tænkte jeg at jeg ville dele mine ‘ferie essentials’ med jer. Alt sammen noget jeg enten bruger og elsker, eller ønsker mig!

Smykker
Maanesten har altid lavet nogle af mine favorit smykker, og nu har de gentaget succesen, med en ny kollektion. Spækket med guld, sølv, farvede sten og perler, er jeg faldet pladask for det hele. To pieces sprang dog ekstra meget i øjnene på mig, og det er de to du ser ovenfor. Begge totalt feminine, med et lidt råt tvist. De kommer selvfølgelig både i guld og sølv, men men en summer-tan, går man aldrig galt i byen med lidt guld; efter min mening. Øverst på min ønskeliste!
1. HER // 7. HER //

Beauty
Solbeskyttelse er noget man skal bruge året rundt, så hvorfor ikke gøre det til en vane, og hold din hud smuk hele livet. Clinique laver en super lækker solcreme beregnet til ansigtet, der sagtens kan bruges under makeup. Udover solbeskyttelse, er det snart tid til at vi skal have lidt mere sommer-glød til huden. Det opnår jeg altid med blush, gerne i en lidt rosa/ferskenfarvet tone. Yves Rocher laver nogle lækre naturlige produkter, jeg varmt kan anbefale. Sidst men ikke mindst, har jeg fået en ny totalt favorit lipgloss. Nemlig Too Faced Lip Injections, i farven Milkshake. En lip-plumper der stikker og prikker i læberne, giver lidt ekstra fylde til læberne, og selvfølgelig en masse shine. Matte læber er altid lækkert, men intet slår en shiney lipgloss når solen skinner.
3. HER // 4. HER // 6. HER //

Solbriller
Solbriller er nok mit absolut favorit accessorie, lige efter tasker. De to styles i ser ovenfor har begge en rund form, hvilket jeg foretrækker til min ansigtsform. Jeg har selv de klassiske Rayban briller, og elsker dem. Mine er dog i sølv i stillet, med et lidt lysere glas. Jeg synes generelt Miu Miu laver nogle super fede solbrille-styles, men dem vi ser ovenfor, går nok under favoritterne.
5. HER // 10. HER //

Taske & Tørklæde
Mango inponerer mig gang på gang, med deres super fede og ‘expensive looking’ tasker. Tasken ovenfor er i en lidt vovet farvekombanition, hvilket jeg personligt er helt vild med. Der er ikke noget federe end et pop af farve i et outfit, og hvilken bedre måde at gøre det på, end med en taske. Et andet godt alternativ til et farverigt accessorie, er et lille tørklæde. Det fine blomsterede tørklæde/halsklud fra Zara, er en trend jeg er blevet helt vild med. Efter min veninde Emilie gik med det et par gange, afprøvede jeg det selv, og sikke en nem måde at peppe ens kedelige outfit op. Helt sikkert noget vi kommer til at se meget til, denne sommer.
2. HER // 9. HER //

Er Det Blevet Mainstream At Være Blogger?

Ligesom altid før, eksploderer diverse blogportaler med nye bloggere, hele tiden. Personligt har jeg de seneste 3 måneder bidt mærke i, at flere jeg har bekendtskab til opretter blogs. Er det mon gået hen og blevet lidt mainstream, at være blogger? Og hvorfor starter så mange (især) unge piger blogs?

Lidt tanker ..
I takt med at flere opretter en blog, bliver den lille blogverden jeg bla. lever i, større og større. Nogle ser nytilkommere som en trussel, andre som endnu en ‘kollega’. Ærligt, synes jeg faktisk at det er fedt at folk giver blogging et skud, selvom de måske ikke ender som Danmarks største mode- eller beautyblogger, for den snaks skyld. Blogging handler jo om at have det sjovt, og skrive om noget man er passioneret omkring.
Selvom mange måske ikke tror det, kan det være rigtig grænseoverskridende at oprette en blog. Det med at lade personer læse og følge med i ens liv, kan godt være lidt skræmmende. Men for mange er det også en mulighed for at vise det efterspurgte ’søde blogger liv’, der jo egentligt ikke findes – for os dødelige i hvert fald. Folk spørger mig tit hvad jeg tjener som blogger, og selv efter at have blogget i alt den tid jeg har, har jeg på ingen måde en stabil indtægt. Det tror jeg tit folk glemmer, netop fordi det ikke er noget bloggere fremhæver. Tværtimod. Jeg tror at mange undervurderer hvor både hårdt og svært det er at blogge, da det ikke kun handler om pæne billeder, kaffe og café besøg.

Når alt det så er sagt, tror jeg personligt at det er blevet lidt en ‘ting’ at blogge. Om det er efterspørgslen af at dele ud af det ‘perfekte liv’, outfit posts eller de mange café besøg der trækker, skal jeg ikke kunne sige. Da jeg jo selv blogger, ved jeg godt hvad der trak for mig dengang. Det kan i læse meget mere om her, men uden at træde nogen over tæerne, vil jeg afslutte mit (meget flyvske) indlæg med dette. Hvis du ønsker at starte en blog, gør det for dig. Gør det fordi du føler en mangel i denne vilde blog verden, og gør det fordi du synes det kunne være pisse sjovt. Ikke på grund af det ’søde blogger liv’, gratis produkter eller en paycheck. Fordi en blog uden en passioneret blogger bag, får aldrig nogle af delene. 

Stort knus

 

Hvorfor startede jeg bloggen?


Min største fan <3


Efter min lille afstemning i onsdags, står det ret klart, at i gerne vil have flere personlige indlæg på bloggen. Hvad i ønsker skal i få, så i dag vil jeg skrive lidt om hvorfor jeg startede bloggen, og hvordan det i dag er for mig at være blogger.

Jeg startede bloggen tilbage i slutningen af 2015, hvilket vil sige at jeg faktisk har blogget i over halvandet år – lidt crazy at tænke på. Bloggen blev startet imens jeg var under uddannelse som makeup artist, med en opfordring fra min mor, der synes det kunne være rigtig spændende for folk at læse, hvor dygtig jeg var til makeup. Med det sagt, så var det også dengang mange af os var aktive på mediet Ask.fm, og derinde fik jeg hundredevis af spørgsmål, angående hudproblemer, valg af makeup til forskellige hudtyper, og hvad der ellers pressede folk, de gerne ville have svar på.
Alt det kombineret, og med (som sagt) stor opfordring fra min mor og familie, lavede jeg bloggen sammen med en rigtig dygtig ven af familien. Det var en lang process, hvor alt skulle være perfekt og se godt ud.

At få en blog op at køre er en lang process, især når man står på egne ben, uden et blog-fællesskab i ryggen. Jeg har fra start valgt at køre solo. Bla. fordi jeg troede nok på mig selv til, at jeg vidste at jeg kunne gøre det alene. Derudover synes jeg dengang ikke at de forskellige fællesskabers designs passede til mit vision, og at man hurtigt kunne blive en af mange.

Min blog gik egentligt ret hurtigt, ret godt. Jeg var så heldig at have både en stor omgangskreds, men også en masse søde veninder, der delte, likede og støttede op om mit lille projekt.

At være blogger i sådan en ung alder som jeg både havde og stadig har, har til tider været lidt en stopblok. Det er svært at blive taget seriøst af brands jo yngre man er, og man forstår dem jo også godt. Der er tusindevis at unge bloggere derude, der blogger i en måned eller to, og så finder ud af at det enten er for hårdt, eller at de ikke tjener penge med det samme. Sådan var det ikke med mig, hvilket også har ført til den blog jeg har i dag.


Det at være blogger er for mig i dag, er helt vildt sjovt. De mange ture til København til events, møder og hygge, bliver jeg nok aldrig træt af. Blog-verdenen er benhård, med hold da op hvor møder man mange skønne mennesker på vejen. Alle de sødeste PR damer og herrer, der altid tager imod en med åbne arme, og selvfølgelig folkene bag de mange brands, man arbejder med henover tiden.
Jeg elsker stadigvæk at blogge, og føler kun at jeg bliver bedre og bedre til det. Derudover synes jeg det er så hyggeligt at i derude gider at læse med, og jeg elsker når i smider en kommentar, følger med på Instagram eller sender mig en mail.

Det var vidst alt for mig i dag, inden det her indlæg rammer 600 ord, haha. Og hey! Du nåede enden af mit meget lange indlæg. Ovenfor har jeg valgt lidt billeder fra forskellige events, og blogrelaterede begivengeder. Og så min mammi <3 

Hvis i har lyst til at lære mig lidt bedre at kende, må i endelig smide nogle spørgsmål i kommentarfeltet, på Instagram, i en mail, på facebook, eller hvor i ellers føler for det. Så svarer jeg på dem i et samlet indlæg, hvor i kan lære mig lidt bedre at kende.