SunlessTan2

Sommerferien er skudt godt i gang, og som mange af jer ved befinder jeg mig pt. i Alanya, hvor solen står højt på himlen. Det samme kan desværre ikke siges om vejret derhjemme, og chancen for en lækker brun hud denne sommer er derfor ikke stor. Heldigvis er en brun hud noget vi sagtens kan snyde os til, med den rigtige selvbruner. 
California Tan Instant Sunless Tan, er hvad jeg betegner som ’spraytan på flaske’. Du holder flasken et stykke væk fra huden, sprayer på og lader produktet sidde mindst 4 timer før et bad. Farven fordeler sig smukt, og du får en lækker gylden glød, uden at blive orange 😉

Produktet er genialt hvis:

  • Du er bange for linjer og et ujævnt resultat
  • Du ikke gider orange hænder eller handsker
  • Du ikke gider den trælse lugt af selvbruner (den dufter skønt)
  • Du mangler en hurtigt tørrende og nem løsning

California Tan er en favorit verden over med deres kæmpe serie af sunless tanners.
Mærket har fantastiske produkter, som jeg varmt kan anbefale. Farven er gylden, smuk og naturlig!

// California Tan Instant Sunless Spary, 177 ml, 245 kr (lige nu sat ned til 185 kr) //

SunlessTan

Tanning Tips:

  • Start med et bad, og barber dig!
  • Skrub kroppen godt så du kommer af med produktrester og snavs. Brug din yndlings bodyscrub uden olie, da det blokerer porerne. Jeg foretrækker at bruge helt almindeligt brunt sukker, da det giver en god eksfoliering, er billigt og uden andre ingredienser (som fx. olie).
  • Påfør en fed creme på hænder, negle, albuer, hæle og bryn (hvis du er lyshåret), så du undgår plamager og ujævnheder.

Påfør din selvbruner i lange strøg, det gælder både for selvbrunercreme og -spray. Brug en selvbrunerhandske til creme, da det fordeler mængden bedre. I ansigtet og på dekolletage bruger jeg altid en foundationbørste. Det lyder måske lidt specielt, men det fordeler produktet så smukt, jævnt og uden plamager. Try it out, det kan jo være du bliver overraket 😉 Husk at ansigtet naturligt er lysere end resten af din krop, så bland evt. lidt creme i din selvbruner for at lysne den.

Vedligeholdelse af farven:
For at din tan kan holde længst muligt, skal der lidt vedligeholdelse til. Du skal undgå lange varme bade, olier, sauna, pool og svømning, da de alle er med til at mindske holdbarheden, og få farven til at fade.
Sørg altid for at drikke masser af vand for at holde kroppen og huden hydreret, da det gør, at farven binder bedre.
Brug massere af creme på kroppen! Cremerne skal helst være Aloe Vera baseret, da det hjælper med at låse farven til huden og gør, at den fader bedre.
 Når tanningen fader er det en god ide at scrubbe kroppen med en MILD scrub, der let ensarter farven.