Quick Fix // Nem Peach Makeup

SÅ er jeg endelig tilbage med en ny video, efter høj efterspørgsel. Jeg har valgt at lave et af mine mest brugte makeup looks, nemlig en nem peach øjenmakeup. Peach er en farve vi ser mere og mere til, men også en farve som mange er bange for at kaste sig ud i. Det er der ingen grund til, for peach er faktisk en rigtig flatterende farve, der fremhæver alle øjenfarver.

Som makeup artist ender man ofte med at lave alle sine veninders makeup, inden en aften ude i byen. Det betyder ingen tid til egen makeup, og i den situation, er en quick makeup som denne perfekt. Det er også et super look til nybegyndere, 

Jeg håber at i nyder videoen. En lille disclaimer – jeg trutter lidt med munden igennem videoen, haha. Det er lidt en vane jeg har dannet mig, som i bliver nødt til at bære over med 😉 

*

Hele Sweet Peach kollektionen kan købes i Sephora, som lige nu både findes i Århus og København.
Derudover har jeg en glædelig nyhed til Sephora elskeren. Til juli åbner beautykæden en ny 500 m2 flagship-store, i vores hovedstad. Den kan vi glæde os til at gå amok i allerede til Juli. Derudover kommer Sephora også til at åbne deres længe ventede danske webshop i 2017. Det er uden tvivl et kæmpe skridt for Sephora, der kommer til at ramme en meget større målgruppe, på landsplan. Wuhu!

Hvorfor startede jeg bloggen?


Min største fan <3


Efter min lille afstemning i onsdags, står det ret klart, at i gerne vil have flere personlige indlæg på bloggen. Hvad i ønsker skal i få, så i dag vil jeg skrive lidt om hvorfor jeg startede bloggen, og hvordan det i dag er for mig at være blogger.

Jeg startede bloggen tilbage i slutningen af 2015, hvilket vil sige at jeg faktisk har blogget i over halvandet år – lidt crazy at tænke på. Bloggen blev startet imens jeg var under uddannelse som makeup artist, med en opfordring fra min mor, der synes det kunne være rigtig spændende for folk at læse, hvor dygtig jeg var til makeup. Med det sagt, så var det også dengang mange af os var aktive på mediet Ask.fm, og derinde fik jeg hundredevis af spørgsmål, angående hudproblemer, valg af makeup til forskellige hudtyper, og hvad der ellers pressede folk, de gerne ville have svar på.
Alt det kombineret, og med (som sagt) stor opfordring fra min mor og familie, lavede jeg bloggen sammen med en rigtig dygtig ven af familien. Det var en lang process, hvor alt skulle være perfekt og se godt ud.

At få en blog op at køre er en lang process, især når man står på egne ben, uden et blog-fællesskab i ryggen. Jeg har fra start valgt at køre solo. Bla. fordi jeg troede nok på mig selv til, at jeg vidste at jeg kunne gøre det alene. Derudover synes jeg dengang ikke at de forskellige fællesskabers designs passede til mit vision, og at man hurtigt kunne blive en af mange.

Min blog gik egentligt ret hurtigt, ret godt. Jeg var så heldig at have både en stor omgangskreds, men også en masse søde veninder, der delte, likede og støttede op om mit lille projekt.

At være blogger i sådan en ung alder som jeg både havde og stadig har, har til tider været lidt en stopblok. Det er svært at blive taget seriøst af brands jo yngre man er, og man forstår dem jo også godt. Der er tusindevis at unge bloggere derude, der blogger i en måned eller to, og så finder ud af at det enten er for hårdt, eller at de ikke tjener penge med det samme. Sådan var det ikke med mig, hvilket også har ført til den blog jeg har i dag.


Det at være blogger er for mig i dag, er helt vildt sjovt. De mange ture til København til events, møder og hygge, bliver jeg nok aldrig træt af. Blog-verdenen er benhård, med hold da op hvor møder man mange skønne mennesker på vejen. Alle de sødeste PR damer og herrer, der altid tager imod en med åbne arme, og selvfølgelig folkene bag de mange brands, man arbejder med henover tiden.
Jeg elsker stadigvæk at blogge, og føler kun at jeg bliver bedre og bedre til det. Derudover synes jeg det er så hyggeligt at i derude gider at læse med, og jeg elsker når i smider en kommentar, følger med på Instagram eller sender mig en mail.

Det var vidst alt for mig i dag, inden det her indlæg rammer 600 ord, haha. Og hey! Du nåede enden af mit meget lange indlæg. Ovenfor har jeg valgt lidt billeder fra forskellige events, og blogrelaterede begivengeder. Og så min mammi <3 

Hvis i har lyst til at lære mig lidt bedre at kende, må i endelig smide nogle spørgsmål i kommentarfeltet, på Instagram, i en mail, på facebook, eller hvor i ellers føler for det. Så svarer jeg på dem i et samlet indlæg, hvor i kan lære mig lidt bedre at kende.

 

Ny Vision For Bloggen

De sidste mange uger har jeg haft lidt ‘blog stress’, fordi jeg føler at bloggen skal i en lidt anden retning, end den er nu. Jeg elsker at skrive om beauty, da det er noget jeg brænder for, og føler at jeg er dygtig til. MEN med det sagt, så er mine beauty indlæg bare langt fra mine mest læste, fordi i netop elsker når jeg skriver om mig selv, poster en video og giver jer et indblik i min hverdag. Derfor kan jeg ud fra det konkludere, at det er den retning min blog skal i. Flere videoer, mere hverdags indhold, og flere personlige indlæg. Jeg kommer aldrig til at lægge beauty indlæggene på hylden, de skal bare formidles på en anden, måske mere interessant måde.
Hvad synes i om det? 

Jeg ved godt at der også er mange, der har rigtig meget glæde af alle mine beauty posts. Bloggen er jo også en beauty/lifestyle blog, så det den vil altid være spækket med det indhold. Jeg ville bare elske at få input fra jer om, hvad i vil se mere af.

SÅ giv mig en hjælpende hånd, og smid en stemme i mit lille skema, nede i venstre hjørne. Det er selvfølgelig anonymt, og alt jeg kan se, er hvor mange der stemmer på hvad. 
Knus O


Hvad vil i se mere af, her på bloggen?

Too Faced x Kat Von D // Better Together Collection

Better Together er et helt enestående samarbejde, mellem to af mine favorit makeup ikoner, Kat Von D og Jerrod Blandino, medstifteren af Too Faced. Kollektionen fejrer kærlighed, venskab, og en fælles passion for makeup. Kollektionen er et must-have for den hardcore makeup elsker, og bliver set som et samlerobjekt, der skal være en del af ens makeup samling.
Kollektionen er opdelt i 3 forskellige sæt, og i 3 forskellige størrelser og prisleje.
De indeholder alt hvad du behøver til en sjov, og frygtløs øjenmakeup.

Better Together Ultimate Eye Collection
The Ultimate Eye Collection indeholder en hjerteformet pallet duo, med en side Too Faced- og en anden side Kath Von D øjenskygger. Derudover kommer sættet med en Better Than Sex mascara, verdens mest solgte mascara, og en Tattoo Liner med i pakken. Mascaraen er en af mine absolutte favoritter, da den giver super volume, samtidigt med at den spreder vipperne. Lineren er super nem at arbejde med, kul-sort og glider henover øjet.
En super god deal, en masse fede øjenskygger, og to fantastiske produkter til at afslutte dit perfekte øjenmakeup-look.
Sættet koster 530 kr. i Sephora. 

Better Together Cheek & Lip Makeup Bag Set
Cheek & Lip Makeup Bag Set, er en hjerteformet makeup taske, hvorpå man finder Kat Von D og Jerrod Blandino’s elskede kæledyr på hver sin side. Sættet indeholder fire minis der alle er i eksklusive nuancer, lavet specielt til samarbejdet.
Kat Von D delen af sættet er to rødlige læbestifter, en liquid og en creme/shimmer. Kat Von D er kendt for hendes læbestifter, og disse to er begge fantastiske både i farve og komfort. Too Faced har i sættet en mini pink blush, og en af deres fine Candlelight Glow Highlighting Powders. Blushen har den fineste pinke nuance, der giver kinderne et frisk pust. Det samme gælder for den lækre highlighting powder, der giver max glow til kinderne, der både kan tones op og ned. Allesammen i perfekte taske- og rejsestørrelser. 
Sættet koster 310 kr. i Sephora. 

Better Together Bestselling Duo
Bestselling duo er, som navnet siger, de to brands bestsellende produkter. Den lille pakke indeholder en travelsize Better Than Sex mascara, der er perfekt at have med i tasken til touch-ups. Derudover får man også Kat Von D’s kæmpe bestseller, nemlig hendes sorte Tattoo Liner. Lineren er nok den bedste jeg har brugt til dato, og en mini størrelse er altid god til både tasken og toilettasken, når man skal ud og rejse.
Sættet koster ca. 130 kr. i Sephora

Summer Dreaming // Update

Den sidste uges tid har været langtrukken, med sygdom, lange skoledage og ingen adgang til bloggen. Som nogle af jer måske har bidt mærke i, har jeg ikke postet noget siden tirsdag sidste uge. Jeg har været forsøgt hacket, og har derfor ikke kunnet logge ind, og lave indlæg til jer. Det er selvfølgelig rigtig træls, men nu er jeg tilbage, fyldt med nye idéer og fede indlæg.

Som skrevet ovenfor, har jeg været syg de sidste par dage, og har derfor simpelthen ingen overskud haft. Energien har bare ikke strakt til alt for tiden, hvilket nok har forsaget lidt stress, og dermed tæret på immunforsvaret. Dog føler jeg, at i takt med at solen stille og roligt pipper frem, bliver trætte morgenener lidt mere overskuelige, og lange dage nemmere at komme igennem. Ih, hvor jeg ser frem til sommer, sol og bikinier. 

Denne weekend skal forhåbenligt bruges sammen med min kæreste, og måske noget veninde-hygge lørdag. Jeg ville også elske at komme en tur til Århus, og nyde det (forhåbenligt) gode vejr, med lidt shopping og god mad. 

En lille update fra mig, der endelig er tilbage på bloggen!
Billederne ovenfor er fra varmere sommerdage, jeg pt. drømmer mig tilbage til.