De næste måneder op til sommeren, vil jeg køre en ny serie her på bloggen, der omhandler sundhed, træning og generelt krop og velvære. Det er noget jeg synes er super spændende, og ved også at det er noget, I elsker at følge med på. Sommeren begynder jo at nærme sig, og for mange byder det på bikinier, bare ben og lette sommerkjoler. Det kan godt være ret stressende, især hvis man ikke lige føler at kroppen er, hvor den skal være. 

Personligt vil jeg også rigtig gerne ‘tilbage’ på den slanke linie, både i forhold til kost og træning. Jeg har med denne serie tænkt at skrive om alt fra træning, træningstøj og tips og tricks, til diverse tilskud, der kan skyde din sunde livsstil i gang. Måske også lidt om hvad jeg indtager på en dag, og så selvfølgelig hvilke af de helse produkter jeg har købt og modtaget, der faktisk virker for mig.

Som nogle af jer ved, har jeg jo f.eks. et ret spændende samarbejde med det svenske fitness brand Casall. De laver ikke kun størstedelen, -men også mit best brugte fitness tøj. Det er bla. noget I kommer til at se meget til, igennem den her serie. Jeg glæder mig til at skyde det hele i gang, med et indlæg en af de kommende dage!

Har I noget specielt inde for emnet “sundhed”, I gerne vil høre mere om?