duff1
Jeg er så heldig at have lange vipper af natur, men har dog alligevel været stor tilhænger af vippeserum, for at tilføje lidt ekstra længde og fylde. Selvom at vippeserum er super smart, er det ikke altid at man får det brugt hver dag, eller lige har pengene til det – derfor skal du investere i et par gode falske øjenvipper.

DUFF Lashes producerer håndlavede faux mink øjenvipper, der kan bruges op til 25 gange! Øjenvipperne skiller sig ud fra mange andre, fordi de alle er ‘forskellige’ i det de er håndlavede. De har vipper til enhver smag, med alt fra en helt naturlig enkelt vippe, til kæmpe statement vipper.
Jeg er så heldig at have modtaget 4 par vidt forskellige vipper til test:

Au Natural – 3D Collection
(vises på billedet)
Au Natural er de mest naturlige vipper i deres kollektion, og hvad jeg vil beskrive som den perfekte ‘everyday’ vippe, eller til dig med mindre øjne. Vipperne har den perfekte mængde fluff og volume, og holder dit look naturligt og klassisk! Jeg er vild med dem. 

Classic
Classic er som navnet siger, en klassisk vippe, med knap så meget fluff som Au Natural. Classic er derimod mere tæt, og vil give lidt ekstra volume og fylde. Super fin og naturlig vippe.

Twiggy
Twiggy vippen er inspireret af model og stilikon Twiggy, hvilket tydeligt kommer til udtryk. Vipperne giver massere af spil på øjet, blendet sammen med dine naturlige vipper. Hårene er lange og i buketter, hvilket giver fokus på dine øjne og øjenmakeup. Et must-have, hvis du naturligt har lidt længere vipper.

So Kylie – 3D Collection
(vises på billedet)
So Kylie øjenvipperne er lavet med inspiration fra ingen andre end Kylie Jenner herself. Vipperne er de ultamitive diva øjenvipper, med max volume og fluff. De her vipper er ikke for alle, men har du store øjne og elsker det vovede look, kan jeg ikke andet end at sige – go for it! Med de her vipper kommer alt fokus på dine øjne og øjenmakeup. Im in love. 

DUFF Lashes laver nogle super smukke og holdbare vipper, til en rigtig god pris. Den perfekte julegave til dig selv, en ven eller veninde, og ikke mindst et must-have til nytår. Udover deres vipper, finder du i deres sortiment også vippe lim (sort og transparent) og vippe pincetter, til påsætning af vipperne. 

Vipperne kan købes på deres hjemmeside fra 180-200 kr. alt efter kollektionen.  
Jeg vil prøve at skaffe en rabatkode til jer, som kan bruges i deres onlineshop – det er altid sjovere at shoppe med rabat. 

Ha en skøn weekend!